Et køretøj indhyllet i blå blink og lyden af sirener bruser frem mellem biler og cykler. De nærmeste trafikanter skruer op for sanserne og anstrenger sig for at gøre plads. De ved, at det kan gælde liv eller død. Er det en ambulance eller brandbil, der kæmper sig frem, kan det være første gang, bilens fører kører med udrykning i trafikken. 

​

Af Mikkel Holmgaard Winding og Lauge Jung Lassen

​

For som det ser ud, er det kun politiet, der må øve udrykningskørsel i trafikken, men nu kommer de blå blink snart under luppen. Flere fagfolk i ambulance- og brandvæsenet efterspørger en lempelse af lovgivningen eller en særlig uddannelse til dem, der kører med udrykning. De mener, det vil afhjælpe nervøsitet og nedsætte risikoen for ulykker blandt de mere uerfarne reddere, mens andre bekymrer sig om konsekvenserne af at køre med udrykning uden andet formål end øvelse. 

Politiet har i 2005 fået tilladelse til at øve udrykningskørsel i trafikken af Rigsadvokaten, og det gør de flittigt brug af. Mens brand- og ambulancefolket må vente, til de står i en virkelig nødsituation, får politieleverne vigtig erfaring i at køre med blink og horn allerede under uddannelsens første år.

I Norge har man siden firserne haft en udrykningsuddannelse . Den skal alle, som kører med udrykning, gennemføre hvert femte år. Til sammenligning kan en dansk brandmand køre ud til sin første brand uden andre kvalifikationer end et stort kørekort. 

Venstre og Socialdemokratiet er enige om, at reglerne snart må ses efter i sømmene.

 

​

Ingen krav om erfaring​

Steen Groth har mere end 32 års erfaring med udrykningskørsel, først som ansat ved Falck og nu som brandmand i Østjyllands Brandvæsen. Hans erfaring betyder, at han kan bevare roen, selvom han fører en mange-tons-tung lastbil gennem Aarhus midtby en fredag eftermiddag, men dengang han kørte sine første ture, blev han ofte stresset.

​

“De nyansatte mangler kendskab til trafikken. Nogle af dem er meget unge og har ikke rigtig nogen erfaring i at køre lastbiler. Det kræver, at man kender bilen, og at man har prøvet det før,” siger Steen Groth.

​

Det bakkes op af Jarl Vagn Hansen, som er formand for Danske Beredskaber, en sammenslutning af kommunale beredskabsenheder. 

​

“Der er ingen krav om certifikat eller bevis. Uden nogen træning kan man komme ud at køre sin første udrykningskørsel. Så pumper adrenalinen.” 

​

Det er op til redningstjenesterne selv, hvor meget uddannelse i udrykningskørsel deres ansatte skal have. Falck giver de fremtidige ambulancebehandlere et kursus på tre dage, der indebærer teori og kørsel på lukket bane. Herefter skal elevens vejleder under praktikforløbet sørge for oplæring. 

​

“Jeg kunne godt ønske mig, at man havde nogle obligatoriske krav til udrykningskørsel,” siger John Braskhøj. 

​

Han er uddannelseschef ved Falck, og det bekymrer ham, at der i dag kører mange udrykningskøretøjer rundt på de danske veje, hvor førerne ikke har nogen uddannelse i udrykningskørsel. 

​

“Der er jo nogle regler, som folk er nødt til at blive introduceret for. Der er også sket ulykker med rigtig grimme følger i de seneste år,” siger han.

​

​

Køreuddannelse blandt løsningsforslag

“Vi ser jo indimellem dødsulykker. For behandlernes, men også for resten af trafikkens skyld, vil vi gerne have bedre muligheder for at undervise i det her. Vi har faktisk forsøgt at lave et stykke politisk arbejde, men det faldt til jorden,” siger Grethe Gad, leder af ambulancebehandleruddannelsen i Esbjerg. 

​

Nu fortæller Beredskabsordfører for Socialdemokratiet, Jan Johansen, at han snarest muligt vil tale med Transportminister Benny Engelbrecht om emnet.

​

“Hvis det gælder om, at de kan blive dygtigere til at rykke ud, så skal vi kigge på det. Næste gang jeg ser ministeren, vil jeg tage spørgsmålet op og høre, hvad der kan lade sig gøre,” siger han.

​

Venstres beredskabsordfører, Peter Juel-Jensen, er bekendt med problematikken, som han også tidligere i år er stødt på, men endnu ikke har taget stilling til, om reglerne skal ændres.  

​

“Når dem, der har fingrene i bolledejen, siger, at det kan blive bedre, så har man et vist ansvar for at lytte. Vi mangler dog stadig at høre de gode argumenter for og imod,” siger han.

​

Peter Juel-Jensen forventer, at en udredning af det kommunale og statslige beredskab vil danne grundlag for forhandlinger om blandt andet udrykningsbekendtgørelsen i begyndelsen af det nye år, men hvad resultatet bliver, vil han ikke udtale sig om.

​

“Det kan godt være, at vi i fremtiden skal have en decideret køreuddannelse til vores reddere. Vi skal sikre dem de bedst mulige arbejdsbetingelser, for de skal i bund og grund passe på os allesammen."

 

​

Inflation og norske tilstande

Blikket bliver ofte vendt mod Norge, når man diskuterer udrykningskørsel. Vores naboer nordpå har indrettet sig sådan, at enhver, som skal føre et udrykningskøretøj, skal gennemføre et kursus på 76 lektioner á tre kvarter. 

 

Uden for Aarhus, i et industrikvarter omkring Tilst, har ambulancer og lægebiler indtaget en lille lagerbygning. Her er Ronni Sander driftsleder for akutlægebilerne i Region Midtjylland, en afdeling, hvor mottoet er ’train as you fight, fight as you train’. Han kan se fordelene ved den norske model, men han bekymrer sig for konsekvenserne ved udrykningsøvelser i trafikken.

 

“Det ville være en luksus at have det, som de har det i Norge. Det kunne give eleverne en bedre ballast og mere tryghed,” siger han.

 

“Men vi mister noget respekt i befolkningen, hvis vi bare ligger og kører rundt på må og få. Så vil der gå inflation i udrykningskørsel og respekten for det.”

​

Kent Winther, indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen, er enig i, at der kan være ulemper ved at tillade unødig udrykningskørsel.

 

“Det er egentlig fint, at vi ikke kan ligge og køre uden andet formål end at øve, for det er sgu for farligt. Udrykningskørsel er enormt farligt, selvom vi er agtpågivende og opmærksomme,” siger han.

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

 

​

Ved Østjyllands Brandvæsen er der intet krav om uddannelse i udrykningskørsel, så de nyansatte må sidde ved siden af de mere erfarne brandfolk, indtil de vurderes at være klar til selv at føre en af de store brandbiler, der holder til på stationen i Aarhus’ Ny Munkegade.

​

“Jeg er bekendt med, at der sker uheld i forbindelse med oplæringen, men det er relativt sjældent, og jeg kender kun til uheld af mindre alvorlig karakter,” skriver Tor-Olaf Øivand Billing i en mail.

 

Han er undervisningsansvarlig for kurset ‘Kode 160’ i Lillesand nær Kristiansand i Norge. 160 er en reference til det stempel, der påføres kørekortet, når man har gennemført kurset. Herefter er det gyldigt i fem år. Kurset er udviklet for at nedsætte risici ved udrykningskørsel. Tor-Olaf har uddannet omtrent 420 personer i udrykningskørsel siden 2005 og har i al den tid kun oplevet et mindre uheld i forbindelse med sit arbejde. Dengang røg der et sidespejl. For ham er det vigtigste, hvad hans elever får ud af undervisningen:

 

”Eleverne får en bred og grundig oplæring i udrykningskørsel, som er svært realistisk i forhold til den operative tjeneste.” 

​

​

Politi kan ikke undvære oplæring

Ulykker er heller ikke en stor bekymring for politiet, når deres elever øver udrykning i trafikken. Ifølge politikommissær Axel Sørensen, som arbejder i sektionen for kørekurser, ender deres udrykningsøvelser utrolig sjældent i ulykker. Han er mere bekymret for, hvordan det ville se ud, hvis de ikke kunne øve sig.

 

“Når vi kan se, hvor nødvendigt det er at vende vores elever til støjbilledet og lære dem alle de her ting, kan jeg kun frygte, hvordan det ville se ud, hvis man ikke havde mulighed for at træne,” siger Axel Sørensen. 

 

De danske politielever gennemgår et to-ugers-kursus på Politiskolen, hvor en særligt uddannet køreinstruktør viser, hvordan man kører udrykningskørsel. Eleverne begynder på et køreteknisk anlæg, og i løbet af de to uger forsøger de sig med udrykningskørsel under mere og mere komplicerede forhold. Hvis de består de fire delvurderinger, der ligger undervejs, kommer de på kursets sidste dag til eksamen og bliver godkendt til udrykningskørsel. 

 

“Eleverne har en kæmpe indlæring i det to uger. De får minimum fyrre timer bag rattet, og selvom langt fra alle er med fuld udrykning, sker der en enorm udvikling. De starter fra bunden, og på dag ti kan de køre en sikker udrykning,” siger Axel Sørensen.

 

De færdiguddannede politifolk vedligeholder træningen mindst hvert andet år. 

​

​

En lysere fremtid

Hos Grethe Gad fra ambulancebehandleruddannelsen i Esbjerg bliver ideen om at kunne undervise i udrykningskørsel i trafikken mødt med ivrig begejstring.

 

Kunne du tænke dig, at I havde mulighed for at undervise i det her?

​

”Det kunne jeg absolut! Både for vores uddannelse og for brandvæsenet. Af hensyn til behandlernes sikkerhed, men også af hensyn til resten af trafikken. Jo mere træning, man får i at køre udrykningskørsel, des bedre rustet er man til at tage de rigtige beslutninger i stressede situationer.”

​

​

 

​